Gå til sidens indhold

Fysisk arbejdsmiljø

Det er vigtigt med et godt fysisk arbejdsmiljø. Din arbejdsplads skal passe til dit arbejde, og det gælder både de fysiske rammer, og hvordan rammerne fungerer i det daglige.

For indretning af arbejdspladsen gælder bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. I den står der blandt andet, at "Arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske og psykiske sundhed”.

Der er ingen tvivl om, at et dårligt fysisk arbejdsmiljø har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Derfor bør du læse under begge afsnit, hvis du har et problem med dit arbejdsmiljø, som kunne ligge i gråzonen mellem de to indfaldsvinkler.

Det er vigtigt, at du tænker over dine arbejdsstillinger, hvad end du arbejder på kontor eller er ude i felten. Du kan selv være med til at forebygge mange arbejdsskader og overbelastningsskader i dit daglige arbejde.

Arbejdsmiljø i Danmark (AMID) har samlet de forhold, der vedrører det fysiske arbejdsmiljø. Her kan du læse mere om, hvordan du forebygger nedslidning, og du kan finde værktøjer til blandt andet indretning af kontor og mindskning af støj- og vibrationsgener.

Gode råd til kontorarbejdspladsen

  • Varier dine siddestillinger
  • Stå op eller bevæg dig rundt ind imellem
  • Brug funktionen på dit hæve-sænkebord
  • Kend og brug indstillingsmulighederne på dit kontorudstyr
  • Lav strækøvelser eller andre former for øvelser.

Gode råd til de opgaveløsning i det hele taget - lyt til din krop

  • Vær opmærksom på at holde pauser, hvor du får luft til hjernen og slapper af - mindst en gang i timen.
  • Din krop vil fortælle dig, når det ikke er, som det skal være. Lyt - er der noget, du er usikker på, så stop op.
  • Tænk eller spørg i stedet for at fortsætte, hvis du mærker tvivl - kombiner det fysiske med det psykiske - bevæg dig imens du tænker.