Fridage
Du har fri på søgnehelligdage, med mindre du er med i en vagtordning. Se listen over søgnehelligdage - og hvad der gælder særligt i det offentlige og det private.
Søgnehelligedage, hvor du har fri med løn:
- Skærtorsdag
- Langfredag
- 2. påskedag
- Store bededag
- Kristi himmelfartsdag
- 2. pinsedag
- 1. og 2. juledag
- Nytårsdag
Andre mulige fridage
-
Ansatte i kommuner
Juleaftensdag osv. er fridage med løn, hvis du er ansat i en afdeling i kommunen, hvor det er kutyme, at medarbejderne holder fri.
Det gælder typisk i rent administrative stillinger. Hvis HK-personalet har fri disse dage, har du som AC'er også. Samme princip gælder arbejdspladser, hvor mange fx er omfattet af 3F's overenskomst.
Og omvendt: Hvis det øvrige personale på arbejdspladsen arbejder grundlovsdag osv., skal du som AC'er også arbejde. -
Ansatte i staten
Den 24. december, 31. december og 5. juni (grundlovsdag) er normalt fridage, ligesom der efter konkret anmodning kan gives frihed med løn den 1. maj.
Dette gælder dog ikke for ansatte i SKAT og spillemyndigheden, hvor en faglig voldgift konkret har afgjort, at arbejdsgiveren SKAT har den juridiske ret til at beslutte, at de ansatte ikke har betalt fri de tre nævnte dage. Det er heller ikke længere muligt at holde fri med løn på 1. maj. -
Privatansatte
Er du ansat i et privat firma, skal det fremgå af kontrakten/overenskomsten, at 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er fridage.
-
Ansat i klinisk praksis
I klinisk praksis er juleaftensdag og grundlovsdag fridag ifølge overenskomsten.
-
Ansatte i regioner
Som udgangspunkt er juleaftensdag osv. ikke er betalte fridage. Men lokalt kan der være andre aftaler. Så du bør kontakte din tillidsrepræsentant eller HR.