Gå til sidens indhold

Når vejret er en forhindring for at komme på arbejde

Sne kan forhindre dig i at komme på arbejde - eller du kommer meget for sent, fordi den kollektive transport har problemer.

Som udgangspunkt er det ikke arbejdsgiverens problem, at du ikke kan møde på arbejde på grund af vejret. Omvendt er der tale om lovlig udeblivelse, så du risikerer ikke at blive sagt op med henvisning til, at du ikke mødte på arbejde. Forudsætningen er naturligvis, at du samme morgen giver din arbejdsgiver besked om, at du ikke kan komme frem - eller kommer for sent.

Du skal selv betale for fraværet, og det sker i praksis ved, at du aftaler med lederen, at den pågældende dag tæller som enten afspadsering eller ferie.

Er vi inde i en periode med store vejrmæssige udfordringer, kan det være en god idé på forhånd at aftale med din leder, at du i så fald kan arbejde hjemmefra.