Gå til sidens indhold

Kollektiv auditering

Når man vælger at træde ind i ISO-ordningen, forpligter ledelsen på klinikken sig til at følge nogle retningslinjer. Retningslinjerne skal sikre, at der er en ensartethed i kvalitetsstyringen på de klinikker og hospitaler, der er medlem af ISO Dyrlægen. Retningslinjerne skal samtidigt sikre, at ledelsen på klinikkerne arbejder efter krav i standarden ISO 9001. Det er "en for alle, og alle for en".

Stikprøver

ISO Dyrlægen arbejder efter en sampling-model. Denne model har den økonomiske og praktiske fordel, at det ikke er samtlige klinikker og hospitaler, der hvert år skal auditeres af en ekstern instans som DNV for at opnå certificering. Til gengæld arbejder man med stikprøver og et kollektivt ansvar, som administreres via et hovedkvarter. Den enkelte klinik forpligter sig i forhold til indrapportering til et hovedkvarter. Der udtages hvert år en håndfuld klinikker eller hospitaler til ekstern auditering. Stikprøvestørrelsen afhænger af det antal af klinikker og hospitaler, der er medlem af ordningen.

Gensidig forpligtelse

Samtlige klinikker og hospitaler, der ønsker at deltage i ISO Dyrlægen, indgår en gensidig kontraktlig forpligtelse i forhold til de øvrige medlemmer samt et hovedkvarter.

Samtlige medlemmer er pligtige til at melde afvigelser ind til hovedkvarteret. Afvigelser kan stamme fra den interne audit eller fra en stikprøve-audit foretaget af DNV.

Afvigelser samles anonymt og benyttes til fælles læring. Alle medlemmer er pligtige til at følge anvisninger fra hovedkvarteret, som gives på baggrund af den læring, der drages af de rapporterede afvigelser.

Strømlignet information

I praksis betyder dette, at der med jævne mellemrum udsendes et informationer fra hovedkvarteret til medlemmerne via det fælles managementsystem ePraksis. Her gøres opmærksom på løsningsforslag og nye arbejdsmetoder på baggrund af problemer, der er blevet ind – rapporteret fra medlemmerne. Herved opnås vidensdeling, og der peges på kollektive løsningsmetoder – frem for, at hvert medlem skal opfinde den dybe tallerken selv. Et koncept, der er i tråd med det overordnede formål med ISO Dyrlægen: Værdiskabelse via kvalitetssikring og fortsat udvikling.

Opsamling og analyse af data

Alle medlemmer i ISO Dyrlægen skal – for at kunne opretholde sin certificering – kunne demonstrere overfor DNV, at de kan opsamle og analysere data samt benytte data, når det er relevant til at initiere organisatoriske forandringer. Data kan udspringe af egne nøgletal og hænge sammen med klinikkens kvalitetsmål. Data kan også stamme fra andre medlemmer i kollektivet. Data kan desuden stamme fra hovedkvarterets tilbagerapportering til medlemmerne af de såkaldte afvigelser - eller der kan være tale om ændringer i love og bekendtgørelser.

 

Kontakt

Lone Sønnichsen
Kvalitetschef, ISO Dyrlægen

Foto mangler