Mål om mindre antibiotika til grise kan medføre underbehandling

- Vi risikerer at komme til at underbehandle syge dyr, fordi man forcerer en reduktion af antibiotikaforbruget i svineproduktionen på den måde, som man gør. Det er dybt problematisk og underligt, at ministeren ikke afventer det veterinære ekspertråds udtalelse.

Sådan siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, som reaktion på fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens meddelelse om, at grænserne for gult kort-ordningen sænkes med yderligere 15 procent. Forbruget i Danmark er i forvejen et af de laveste i Europa pr. produceret kg svinekød.

Ministerens opgørelse er forenklet
- Ministerens reaktion er baseret på en forenklet opgørelse af forbruget. Vores vurdering er, at antibiotikaforbruget i doser per produceret gris fortsat er faldende – også i de seneste seks måneder, siger Dyrlægeforeningens formand.

- Der er godt nok sket en stigning i totalt kg aktivt stof i perioden, men i forhold til doser pr. produceret gris, så er forbruget snarere faldet. Det skyldes dels, at der i perioden er produceret flere grise, så med samme sygdomsniveau vil det betyde højere totalt antibiotikaforbrug. Dels har vi reduceret forbruget af colistin og tetracyklin, som er erstattet af bl.a. neomycin – i øvrigt helt i tråd med Fødevarestyrelsens anbefalinger i forhold til resistens. Mængden af neomycin per dosis er højere end for colistin og tetracyklin, hvilket resulterer i et højere totalt forbrug målt i kg aktivt stof, men altså ikke i doser pr. gris.

Dyrlæger har fokus på resistens og ansvarligt antibiotikaforbrug
Den Danske Dyrlægeforening har fokus på nedbringelse af resistens – og hermed også forbruget af antibiotika i husdyrproduktionen. Imidlertid er der veterinærfaglige grunde til at bruge lægemidler, som fx antibiotika: Det handler om dyrenes velfærd, og syge dyr skal behandles, uanset hvad årsagen er.

- Der er ingen tvivl om, at dansk svineproduktion kan nedsætte antibiotikaforbruget, men det skal ske i takt med, at produktionssystemerne lægges om, og der satses på udvikling af nye vacciner til forebyggelse af tarminfektioner. Desuden udfases brugen af medicinsk zink, og samlet set giver det en stor udfordring, hvis ministeren ønsker at nå sine mål så hurtigt.

Vejen frem til en reduktion af antibiotikaforbruget skal findes gennem en faglig indsats, og her er danske dyrlæger sammen med andre fagfolk godt i gang med at hjælpe landbruget i den rigtige retning, men det nytter ikke noget at forcere en i forvejen konstruktiv proces.

Eventuelt yderligere oplysninger hos formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, på telefon 27 80 17 24