Gå til sidens indhold

Pixibog for ph.d.-ansatte

Både når du skal i gang, og når du er undervejs i dit ph.d.-forløb, er der mange spørgsmål, der melder sig.

  • Om ph.d.-uddannelsen

    Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. 

    Ph.d.-uddannelsen omfatter et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning.

    Universitet eller i en virksomhed

    Som ph.d.-studerende er du enten ansat på universitetet (ordinær ph.d.) eller i en virksomhed (erhvervs-ph.d.). I begge tilfælde skal hovedvejlederen være ansat på et universitet. 

    Som erhvervs-ph.d. er det virksomheden, der skal søge om tilskud til kandidatens løn, kurser og konferenceudgifter fra en fond, mens universitetet betaler for hovedvejlederens løn og obligatoriske kurser på universitetet. 

    30 ECTS point

    For både ordinære og erhvervs-ph.d.-forløb skal der gennemføres kurser eller lignende tilsvarende 30 ECTS point, og der skal afslutningsvis udarbejdes en ph.d.-afhandling på baggrund af ph.d.-projektet.

  • Ph.d.-skoler/-vejledning på universiteterne

    Alle universiteter har en ph.d.-skole/-vejledning, der varetager og rådgiver om ikke-faglige elementer af ph.d.-uddannelsen – både når du vil søge optagelse på et ph.d.-forløb, og når du er i gang.

    KU SUND: healthsciences.ku.dk/phd

    KU SCIENCE: www.science.ku.dk

    AU Science and Technology:phd.au.dk/gradschools/scienceandtechnology

    AU Health: phd.au.dk/gradschools/health

    AU ph.d.-ansøgere: talent.au.dk/phd

    Desuden findes der gode informationer om erhvervs-ph.d.-ordningen hos Innovationsfonden og DTU. Du kan finde dem ved at følge nedenstående link:

    DTU: www.dtu.dk/Uddannelse/Phd

    Innovationsfonden: Innovationsfonden.dk/erhvervsphd

  • Lovgivning

    Ph.d.-bekendtgørelsen: www.retsinformation.dk

    Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten:www.retsinformation.dk

  • Ansættelse

    Hvis du er ansat på et universitet, bliver du ansat efter overenskomsten for akademikere i staten. 

    Hvis du er ansat i en privat virksomhed, er der tale om en erhvervs-ph.d., og du bliver ansat af virksomheden. I de private virksomheder aftaler man selv sine ansættelsesvilkår og følger de aftaler og overenskomster, der måtte gælde for virksomheden. 

    Nyuddannede skal som minimum have løn svarende til en ph.d.-ansat i staten, men kan forhandle en højere løn.

    Erhvervs-ph.d.-ordningen: Innovationsfonden.dk

  • Løn

    Som ph.d.-studerende, ansat ved universiteterne, bliver du aflønnet efter overenskomsten for akademikere ansat i staten:

    Cirkulære af 10. november 2015:

    www.retsinformation.dk

    Som ph.d.-studerende ansættes du efter den samme basislønskala, som gælder for øvrige akademikere.

    Ud over basislønnen ydes der et ph.d.-tillæg.

    Derudover er det en mulighed at forhandle tillæg i form af kvalifikationer – eller hvis du skal have særlige funktioner/opgaver. Det er dog erfaringen, at der skal rigtig meget til, for at få sådanne yderligere tillæg, og størstedelen af de ph.d.-studerende får ingen yderligere tillæg.

    Se basislønskalaen og ph.d.-tillægget her

    Pension

    Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag. Pensionsbidraget beregnes af følgende løndele:

    1. 85 pct. af basislønnen.
    2. lokalt aftalte varige tillæg
    3. lokalt aftalte midlertidige tillæg, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale.

    Lovgivning

    Følgende bilag i cirkulæret kan have interesse:

    • Bilag 5 - protokollat om ph.d.-stipendiater
    • Bilag 5a - aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner
    • Bilag 5b - aftale om vilkår for ph.d.-stipendiater, som er indskrevet ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze
    • Bilag 5c - aftale om aflønning af ph.d.-stipendiater for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen.

     

  • Ferieregler

    Reglerne for afholdelse af ferie for ph.d.-studerende følger reglerne for andre ansatte - læs mere her.

    Som ph.d.-studerende skal du være opmærksom på følgende:

    • Mange ansættelsessteder stiller krav om, at dele af ferien holdes i et defineret tidsrum hen over sommeren. Hvis du skal aflevere din afhandling i begyndelsen af efteråret, kan det synes svært at få tid til at holde 2-3 ugers ferie, så sørg for at få det planlagt din ferie i god tid, eller ansøg om at få lov til at placere ferien på et andet tidspunkt.
    • Hvis du har meddelt, at du holder ferie, men alligevel vælger at arbejde på dit projekt i ferien, skal du være opmærksom på, at du med stor sandsynlighed ikke er forsikret, hvis de skulle ske en arbejdsulykke.

    På universiteternes hjemmesider kan du læse om feriereglerne for ansatte.

  • Barselregler

    Som ansat i staten følger du overenskomstens aftaler om barselsorlov. Det betyder, at der er løn 6 uger før forventet fødsel og op til 26 uger efter med fuld løn. Desuden er der mulighed for, at faderen kan tage to ugers barsel i forbindelse med fødslen og yderligere op til 12 ugers forældreorlov efter fødslen – også dette er med fuld løn.

    Cirkulære nr. 9897 af 10. november 2014 om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage:
    www.retsinformation.dk

    Efter endt barsels-/forældreorlov er der mulighed for at få forlænget ansættelsen med en periode svarende til den periode, du som ph.d.-studerende har været på barselsorlov i din ansættelsesperiode.

    På ph.d.-skolernes hjemmesider kan du læse mere om, hvordan du skal meddele, at du skal på barsel.

    Vær opmærksom på at der kan være flere funktioner/procedurer, som det anbefales, at du ikke arbejder med, imens du er gravid. Spørg sikkerhedsrepræsentanten på din arbejdsplads, hvad du skal være opmærksom på i dit arbejde - se Graviditet og arbejdsmiljø.

  • Problemer med vejleder

    Hvis der undervejs i dit ph.d.-forløb opstår problemer med din vejleder, er der mulighed for at få hjælp til at løse problemet. 

    På KU er der på hvert institut udpeget en ph.d.-koordinator, der kan hjælpe dig:

    KU SUND: healthsciences.ku.dk
    KU SCIENCE: www.science.ku.dk

    På AU-Health kan du kontakte ph.d.-rådgiveren:
    - AU-Health: phd.au.dk/gradschools/health

    På AU-Science and Technology kan du kontakte ph.d.-skolen: phd.au.dk/gradschools/scienceandtechnology

    Forventningsafstemning

    Ingen studerende er ens, og ingen vejledere er ens. Det er meget forskelligt, hvad den enkelte studerende har behov for i forhold til støtte fra sin vejleder - og der er stor forskel på, hvor involveret vejlederen forventer at være i studiet. Derfor er det vigtigt at holde et indledende møde, hvor man bl.a. laver en forventningsafstemning (skriftlig). 

    Du kan hente gode råd til bl.a. forventningsafstemning og om det at blive forsker i pjecen: "At lede vejen. Inspiration til ph.d.-studerende og deres vejledere"  

  • Fonde og legater

    Der er mange muligheder for at ansøge om økonomisk støtte til et projekt, men der er ingen let vej. Her gælder det om at bruge god tid på at undersøge de enkelte fonde, for at afdække om de støtter den type projekt, du er i gang med.

    Du kan finde eksisterende lister over fonde ved at søge på nettet, og der kan også være hjælp at hente i legathåndbøger, legat-cd’er mv. og høre andre studerende, hvor de har hentet økonomisk støtte.

    Vær forberedt på, at det tager lang tid at søge om fondsmidler. Du skal ofte vedlægge en projektbeskrivelse og et budget, og det kan også være en god ide med en anbefaling fra din vejleder.
      
    Her er nogle lister over fonde og legater fra de forskellige universiteter:

    KU SUND: sund.ku.dk
    AU-Science and Technology 
    phd.au.dk

  • Ph.d.-netværk

    En ph.d.-studerendes hverdag kan være meget forskellig afhængig af, hvor man er ansat. Nogle sidder i store grupper inde på universitet, eller i de store virksomheder, hvor de dagligt har kontakt til andre forskere og kan få faglig sparring. Andre er en del af en lille forskningsgruppe eller tilknyttet en virksomhed, som ikke tidligere haft ph.d.-studerende, og det kan bevirke, at du selv aktivt må opbygge et netværk uden for den fysiske arbejdsplads.

    Der er mange muligheder for at deltage i sociale netværk. De fleste institutter på universiteterne har sociale og tværfaglige arrangementer, hvor der fokuseres på fx publikationsstrategi, kommunikation, time-management, karriererådgivning, virksomhedsbesøg mv.

    Spørg på dit institut, hvad der er af muligheder – det kan varmt anbefales.

Er der spørgsmål, du ikke kan finde svar på, er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet på e-mail: ddd@ddd.dk eller på telefon 3871 0888.