Hvis du føler dig stresset
Hvis du har levet med et stor pres i gennem længere tid, kan du få symptomer på stress. Det er vigtigt, at du standser op, passer godt på dig selv og tager hånd om det, der stresser dig.
Stress er ikke nogen sygdom, men en tilstand. Det er kroppens måde at reagere på, når den bliver udsat for en overbelastning gennem længere tid.
Når en overbelastning bliver til stress, er det fordi den er gal med balancen mellem de krav, du mødes af, og de forudsætninger og muligheder, du har for at leve op til kravene.
Begynder du at få symptomer på stress, skal du tage dem alvorligt og få hjælp.
-
Kend symptomerne på stress
Har du svært ved at koncentrere dig og bevare overblikket? Glemmer du ting, sover du dårligt om natten, og føler du dig irritabel?
Så kan det være tegn på, at du er stresset, og at det derfor er noget, du skal tage alvorligt.
Når stress er farligt
Normalt er stress er ikke farligt. Ofte letter presset efter en kort periode, og stressreaktionen stopper.
Men stress er farligt, hvis du udvikler en mere eller mindre permanent stresstilstand, hvor kroppen altid er i alarmberedskab. En permanent stresstilstand kan føre til udbrændthed, depression samt hjerte-kar-sygdomme.
Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på faresignalerne, så du kan forsvare dig selv mod stress.
Symptomer på stress kan være:
- Hovedpine
- Tristhed
- Irritabilitet
- Søvnløshed
- Manglende overblik
- Manglende koncentration
- Hjertebanken
- Angst
- Ulyst
- Rastløshed
- At du trækker dig.
-
Kend årsager til stress
For at undgå stress er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad det er, der udløser din stress.
Oftest er stress relateret til arbejdslivet - fx stor arbejdsbyrde, uklare arbejdsopgaver, dårligt arbejdsmiljø, dårlig ledelse og store forventninger til egen formåen.
Et passende arbejdstempo, god trivsel og arbejdsglæde er en forudsætning for, at du undgår stress.
Når balancen tipper
Selv om der stilles høje krav til dig, kan arbejdet opleves som travlt og udfordrende, hvis du har gode muligheder for at løse opgaverne.
Men balancen tipper, når store krav bliver parret med begrænsede muligheder for selv at styre arbejdet, eller hvis ikke du har den nødvendige tid til rådighed.
Vær opmærksom og pas på dig selv
Når balancen bliver skæv, kan belastningerne udløse stress.
Det er derfor vigtigt, at du:
- Er opmærksom på, hvordan du har det
- Lærer dine egne stresssymptomer at kende
- Er opmærksom på, hvordan du forebygger stress
- Lærer at tackle stress i det daglige - på arbejdspladsen og i familielivet
- Sørger for afkobling og afslapning - både i løbet af arbejdsdagen og i fritiden
- Søger professionel hjælp, hvis stress bliver en permanent tilstand.
-
Sygemeldt med stress
Hvis du ikke får mulighed for at ændre det, der belaster dig på jobbet, kan det blive nødvendigt med en sygemelding.
Uanset om du er syg et par dage eller i længere tid, er det en god ide at snakke med lægen om din tilstand.
Lægen kan vurdere, om det er korrekt, at der er tale om stress, og lægen kan hjælpe med at vurdere, hvor lang tid du har brug for at være sygemeldt for at komme ovenpå igen.
Du har ret til at afvise kontakt med din arbejdsplads
Sygdom er en lovlig grund til fravær, og du kan i en kortere periode afvise kontakt med arbejdspladsen.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, så kontakt ADO.
-
Tilbage til arbejdet
Det kan tage tid at vende tilbage til arbejdet efter en længerevarende sygemelding med stress.
ADO anbefaler, at du sammen med din leder lægger en plan for, hvordan du vender tilbage til arbejdspladsen efter en periode med stress.
Tal om hvordan du har det
Når du er tilbage på arbejdet, er det også en god ide:
- At du taler med din leder, kollega eller tillids- eller sikkerhedsrepræsentant for at få fokus på de stresskilder, der påvirker dig
- At sige hensigtsmæssigt til og fra – men også højt, hvordan du har det.
Mere om hvordan du forebygger stress
