Efterårsferie 2020
Hvis du holder tre ugers sommerferie i 2020, vil du komme til at "mangle" tre dage for at kunne holde børnenes efterårsferie. Der er heldigvis tre forskellige løsninger.
Den 1. september 2020 er en vigtig skæringsdato. Her træder den nye ferielov endeligt i kraft, og fra den dag kan du holde din ferie i takt med. at du optjener den ("samtidighedsferie"). Du optjener 2,08 dage pr. måned.
Ved efterårsferien i oktober 2020 har du altså ikke optjent mere end 2,08 dage (nemlig for september), hvis du har brugt dine 16,64 dage på din sommerferie.
Vil du gerne holde en hel uges betalt efterårsferie i oktober, har du forskellige muligheder:
- Du kan holde en kortere sommerferie og gemme tre dage til brug i efterårsferien.
- Har du restferie eller feriefridage til gode, kan du inden 1. maj 2020 aftale med din arbejdsgiver, at du overfører dem, så du har nok til både sommer- og efterårsferie.
- Du kan aftale med din arbejdsgiver, at du får de manglende efterårsferiedage på forskud (egentlig først optjent i december).