Hvad gælder når du bliver syg?

Du er ikke nødvendigvis fredet, når du er syg. 

Du kan godt blive fyret:

• Hvis arbejdsgiver har en saglig begrundelse for at afskedige dig, er det muligt at blive fyret under sygdom. Sygdommen i sig selv kan ikke være begrundelsen, med mindre der i din kontrakt udtrykkeligt står, at du er underlagt 120-dages-reglen, og betingelserne for at reglen kan træde i kraft, i øvrigt er opfyldt.
• Får du ikke sygemeldt dig den første dag du forsømmer på grund af sygdom, ved arbejdstidens begyndelse, kan dit fravær blive betragtet som en så grov misligholdelse, at din arbejdsgiver kan fyre dig øjeblikkeligt (bortvisning).

OBS! 120-dages-reglen gælder kun for dig, der er funktionær, hvis den står indskrevet i din kontrakt.

Offentligt ansatte er aldrig underlagt 120-dages-reglen.

Hvad er 120-dages-reglen?

Hvis du haft mere end 120 sygedage med løn i en periode på 12 måneder, kan arbejdsgiver opsige dig med en måneds varsel.

Der er en række krav til opsigelsen i øvrigt:

• Opsigelsen skal falde umiddelbart efter den 120. sygedag, og du skal være sygemeldt, når det sker.
• Delvise sygedage tæller med i opgørelsen, men kun med den tid, du har været syg.
• Weekender og helligdage tæller også med, hvis du har været syg dagen før og dagen efter. Har du fx været syg fredag og mandag, bliver det betragtet som fire dages sygdom.

Hvis du har 120-dages-reglen i din kontrakt, opfordrer vi dig til altid at holde et nøje regnskab med dine sygedage.

Ja, er du ansat som funktionær, har du ret til at få fuld løn under din sygdom.

Når du har sygemeldt dig korrekt, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg.

Men hvis du kan sige noget om, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet, er det naturligt og almindeligt at gøre det.

En god dialog med arbejdsgiver er altid godt, også ved sygdom.

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Den skal holdes senest 4 uger efter din første sygedag.

Varsel

Du skal indkaldes med et rimeligt varsel (nogle få dage) og på den mest hensigtsmæssige måde, fx pr. telefon, brev eller mail.

Din pligt - og din ret

Du har pligt til at deltage i samtalen, der som udgangspunkt skal afholdes som en personlig samtale. Du har lov til at tage en bisidder med til samtalen. Fire ører lytter bedre end to.

Hvis du er for syg...

Hvis du er for syg til at møde op til en personlig samtale, kan I holde den telefonisk.

Vurderer din læge, at du er for syg til overhovedet at deltage i en samtale, eller at samtalen kan forværre din sygdom, bliver samtalen ikke afholdt.

Hvad skal I tale om?

Sygefraværssamtalen skal handle om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet.

Det kan fx være I skal drøfte arbejdstidens længde, om der skal tages specielle skåne-hensyn til dig i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde.

Du er ikke forpligtet til at acceptere ændringer i dine arbejdsopgaver i større omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Hvad fejler du?

Du skal vide, at din arbejdsgiver ikke har krav på at få oplyst, hvad du fejler (helbredsoplysningsloven), kun hvilke funktionsbegrænsninger du har i forhold til dine arbejdsopgaver.

Du kan bede din arbejdsgiver om, at I udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan.

Det gælder, hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger. 

Du kan bede om en fastholdelsesplan på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet.

Hvis din arbejdsgiver ikke mener, at der er behov for en fastholdelsesplan, kan du ikke kræve én.

Laver I en fastholdelsesplan, vil den typisk beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen - helt eller delvist - samt hvordan du på længere sigt fastholdes på arbejdspladsen.

Din arbejdsgiver kan på et hvilket som helst tidspunkt under din sygemelding forlange, at der skal udarbejdes en mulighedserklæring.

Det kan både være ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær.

Hvorfor en mulighedserklæring?

Din arbejdsgiver skal bruge erklæringen, hvis vedkommende er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred, for at du kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. 

Det begynder med en samtale

Du og arbejdsgiver holder som udgangspunkt en personlig samtale, hvor I udfærdiger mulighedserklæringen. Du har pligt til at deltage.

Arbejdsgiver skal indkalde dig med et rimeligt varsel (en uge).

Hvis du er for syg...

Hvis du er for syg til at møde op til en personlig samtale, kan I holde den telefonisk.

Vurderer din læge, at du er for syg til overhovedet at deltage i en samtale, eller at samtalen kan forværre din sygdom, bliver samtalen ikke afholdt.

Erklæringen del I

Mulighedserklæringen består af to dele.

Første del udarbejder I i fællesskab. Den skal indeholde jeres vurdering af, hvilke muligheder du - på trods af din sygdom - har for at løse arbejdsgaver i større eller mindre omfang.

Du er ikke forpligtet til at acceptere ændringer i arbejdsopgaverne i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold.

Hvis du har et ønske om at gå på deltid, er din arbejdsgiver til gengæld ikke forpligtet til at imødekomme dig.

Du skal vide, at din arbejdsgiver ikke har krav på at få oplyst, hvad du fejler (helbredsoplysningsloven), kun hvilke funktionsbegrænsninger du har i forhold til dine arbejdsopgaver.

Erklæringen del II

Den anden del af erklæringen skal efterfølgende udfyldes af din læge. Udgiften betales af din arbejdsgiver.

Lægen skal på baggrund af erklæringens første del og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om dét du og din arbejdsgiver har aftalt, er forsvarligt.

Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed.

Dit ansvar

Det er dit ansvar, at mulighedserklæringen bliver sendt til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage) efter din læge har udfyldt del II.

Hvornår skal erklæringen laves?

Mulighedserklæringer udarbejdes typisk i forbindelse med en sygefraværssamtale.

Nogle gange er det uhensigtsmæssigt at udarbejde en mulighedserklæring.

Det gælder fx hvis du melder dig syg på den første feriedag, i en opsigelsesperiode, en afskedigelsessituation, eller i de situationer, hvor du er for syg til at deltage i en samtale med din arbejdsgiver for at udarbejde mulighedserklæringen.

Din arbejdsgiver kan i disse tilfælde bede om en såkaldt friattest fra din læge. Her giver din læge et skøn over sygdommens varighed.

Din arbejdsgiver skal betale for friattesten.