Forhandling af overenskomster

Et forslag om ændring af en overenskomst skal igennem mange led, før det bliver til en aftale. ADO er den første instans, der behandler forslag fra medlemmer og tillidsrepræsentanter.

Inden kravene skal udtages, vil der være en debat på hjemmesiden, og en række tillidsrepræsentanter holder også møder på arbejdspladsen. Hvis medlemmerne ønsker det, deltager ADO også gerne i medlemsmøder om overenskomsterne.

Kravene til en overenskomst er ofte genereret over tid, da sekretariatet løbende samler erfaringer fra de mange samtaler, medarbejderne og foreningens politikere har med medlemmer og tillidsrepræsentanter. Men alle medlemmer har mulighed for at bidrage med input – fx hvis du støder på vanskeligheder eller udfordringer i din hverdag, som hænger sammen med de rammer, som overenskomsten giver.

Når det er tid formulerer og konkretiserer ADO forslagene og beslutter, hvilke input der skal gå videre som egentlige krav.

De6
I Akademikerne er ADO i valgforbund med fem andre organisationer. Valgforbundet kaldes De6, og de øvrige organisationer er JA, Arkitektforbundet, Ansatte Tandlægers Organisation, Konstruktørforeningen og Danske Scenografer.

ADO skal overbevise de andre fem organisationer om, at et givet generelt krav er fornuftigt og vedkommende. Her sker der på ny en frasortering.

Forskellige krav
Næste led i processen er, at Akademikerne fastlægger de fælles krav med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) på statens område og Forhandlingsfællesskabet på det kommunale og regionale område.

Der skelnes mellem forskellige typer af krav. Krav, der vedrører alle, kaldes generelle krav, og her skal alle organisationer i Akademikerne, Forhandlingsfællesskabet og CFU være enige.

Krav, der kun vedrører dyrlæger, kaldes specielle krav. Disse krav forhandles direkte mellem organisationen og arbejdsgiveren. Hvis kravene vedrører flere faggrupper, vil alle organisationerne sidde med ved bordet.

Enighed nødvendig
Næste led er AC's Forhandlingsudvalg, og det er den sidste instans før forhandlingsbordet i forhold til krav, der alene vedrører AC's overenskomst. Her skal De5's repræsentant argumentere for de krav, som valggruppen gerne vil have rejst. I AC's forhandlingsudvalg sker der igen en frasortering.

Er det foreslåede krav et helt ægte generelt krav, der vedrører alle ansatte hos den konkrete arbejdsgiver, skal det godkendes i det pågældende forhandlingsfællesskab. Det er CFU på statens område.

Endelig når kravet igennem til selve overenskomst-forhandlingen med arbejdsgiverne. Her skal vores forhandlere i første omgang overbevise arbejdsgiverne om, at kravet er godt og i begge parters interesse. Derefter skal der forhandles en "pris". Et krav kan i nogle tilfælde blive omsat til et projekt, der løber i overenskomstperioden, og som kan pege frem mod nye krav ved de næste overenskomstforhandlinger.

Økonomien i overenskomstforhandlingerne
Det første, forhandlerne bliver enige om, er den økonomiske ramme for forhandlingerne, fx 6 pct. af lønsummen. Herefter handler forhandlingerne om, hvordan denne ramme skal fordeles mellem generelle lønstigninger, decentrale lønstigninger, fælles projekter (fx barsel, personalepolitiske tiltag og kompetenceudvikling) og forbedringer på de enkelte overenskomstområder.

De centrale forhandlere kan fx blive enige om, at de enkelte områder har 1 pct. til deres egne projekter. Herefter drejer forhandlingerne sig om, hvilke forslag begge parter kan acceptere, og om disse forslag kan holdes inden for den økonomiske ramme.