Gå til sidens indhold

Innovationskursus 2.0 - Kvalificer din gode idé og lav en forretning ud af det!

Drømmer du om, at starte din egen virksomhed? Måske vil du starte din egen biomedicinvirksomhed eller åbne en dyreklinik? Så har du allerede ideen, og nu er det blot at føre den ud i livet.

Baggrund

Til trods for at der i disse dage tales en del om innovation i stort set alle medier, så er forståelsen af, hvad innovation egentligt går ud på knapt så stor.

Masser af idéer genereres, men mange af dem er ikke tilpas konkrete eller målrettet specifikke markeder. Skyldes det, at idéen ikke er god nok? Eller er der andre faktorer, som har indflydelse på, hvordan idéer overlever, efter de er kommet til verden? Og hvordan stabler man en virksomhed på benene, der kan realisere idéerne? Disse og andre spørgsmål vil blive besvaret i dette 1-dags kursus, hvor vi fokuserer på, hvordan man kvalificerer sine idéer, og hvad der skal til for at modne dem til et godt salg eller en ny virksomhed.

Kursusmål

Kvalificer din idé. Et 1-dags kursus om den pragmatiske side af, hvad innovation egentlig er. Efter dagen vil du vide, hvordan du griber idéer an, og hvordan de kan omsættes til konkret handling og føre til en virksomhed. Er idéen god nok, skal den ændres, eller skal den kasseres? Med dette kursus vil du vide, hvordan du kommer videre med dine tanker om at modne en idé og vælge den gode frem for den dårlige idé.

Arrangør

Faggruppe Biomedicin og VMF.

Deltagere

Kurset er primært for medlemmer af VMF og DDD. Der er plads til max. 45 deltagere. Hvis du ikke er medlem af VMF eller DDD, så skriv en mail til Anders Permin og find ud af om du alligevel kan deltage.

Tilmelding

Anders Permin aper@unibrains.dk

Pris

Gratis - og er inklusive frokostsandwich, kaffe og kage i løbet af dagen.

Idégenerering - Modning - Kvalificering

Dato: 21. september 2019
Time slot: 9.00-16.00
Sted: KU, Mærsk Tårnet

Program

Kl. 9.00 Morgenmad og velkomst

Anders Permin og Camilla

Kallehauge

Kl. 9.00-9.30 

Case – hør historien om idéen der blev til

virkelighed…

Signe Hermansen, VMF
Kl. 9.30-10.00

Introduktion til dagen – hvad er innovation og

hvad vil vi med den?

Anders Permin
Kl. 10.00-11.00

Idéer og hvordan de kvalificeres

Anders Permin/gruppearbejde

(4-5 personer pr gruppe)

Kl. 11.00-11.15 Pause*  
Kl. 11.15-12.00  BMC – det videre arbejde med idéerne  Anders Permin/gruppearbejde
Kl. 12.00-12.30 Frokost*  
Kl. 12.30-14.00  Idéer og deres prissætning - markedsanalysen Anders Permin/gruppearbejde
Kl. 14.00-14.15 Pause*  
Kl. 14.15-15.15 Endeligt valg af idé og forberedelse af oplæg Gruppearbejde
Kl. 15.15-15.50 

Oplæg/pitch foran et pitchboard. Et af holdene udpeges som dagens vindere!

Pitchboard bestående af eksterne folk med erfaring i forretningsudvikling.

Kl. 15.50-16.00  Afslutning og evaluering Anders Permin