Anmeldelser og klager
Jeg har kendskab til ulovligt salg af medicin på internettet, en ulovlig hundeimportør, vanrøgt af dyr - hvad gør jeg? Vi har samlet en oversigt over, hvordan du skal forholde dig, hvis du vil klage.
Bestyrelsen i FF og sekretariatet i Den Danske Dyrlægeforening modtager ind imellem henvendelser om dyrlægekolleger, der ikke har udført arbejdet acceptabelt/lege artis. Vi får også henvendelser med oplysninger om lægmand, der "behandler" anden mands dyr, udfører akupunktur, kiropraktik og lignende opgaver, der er forbeholdt dyrlæger. Vi ved derfor, at mange er i tvivl om, hvor og hvornår man skal klage.
Hvis du har kendskab til et uacceptabelt forhold opfordres du som udgangspunkt til at anmelder det. Bestyrelsen for FF kan ikke anmelde et forhold som tredjepart og ej heller behandle klagesager, men vi oplyser gerne om, hvilke muligheder der er for at klage, og hvordan man forholder sig i situationen.
Sådan skal du gøre, hvis du vil klage
Vi har samlet en oversigt over, hvordan du skal forholde dig, hvis du vil klage.
- Husk at klage umiddelbart efter, at forholdet opdages, da sagerne kan forældes, hvilket vi desværre er bevidste om sker fra tid til anden.
- I alle tilfælde af klager og typer af anmeldelser skal du sikre dig alt tilgængeligt bevismateriale - fx fakturakopier, journaler, billeder og røntgenoptagelser mv., der kan hjælpe til at føre sagen igennem systemet.
Står du i en situation, hvor du ønsker at klage/anmelde et ulovligt forhold, er der følgende muligheder:
- Anmeldelse af ulovligt salg af medicin mv. > Lægemiddelstyrelsen
- Klage over dyrehold eller dyrlæger > Fødevarestyrelsen
- Anmeldelse af et ulovligt hundehold (anonymt) > Udfyld formularen og send den til DDD/ddd@ddd.dk - vi sender den til Fødevarestyrelsen.
Hent skema til anmeldelse af ulovligt hundehold - Forbrugeres klage over en dyrlægebehandling > Læs mere her