ISO Dyrlægens Kvalitetsudvalg
ISO Dyrlægens Kvalitetsudvalg er et udvalg under bestyrelsen for FF samt et rådgivende udvalg for bestyrelsen og kvalitetschefen i ISO Dyrlægen.
Udvalgets opgaver er bl.a.:
- Sparringspartner for kvalitetschefen i ISO Dyrlægen
- Faglig inspiration til ISO Dyrlægen
- Specifikke opgaver/emner efter opfordring fra medlemmer eller opstået efter intern/ekstern audits
- Samletank for "Tips og Tricks"
- Inspiration fra indland/udland
- Faglige inputs fra udvalget deles med FF's medlemmer via "Journalen" og på ISO Dyrlægens kvalitetsstyringssystem ePraksis-VET
- Deltagelse ved interne audits
- Sparring og hjælp til nye medlemmer af ISO Dyrlægen (mentorordninger, information mv.)
- Sparring og hjælp til bestyrelsen for FHKS efter behov (medlemsmøde, marketing mv.).
Udvalget består af fire medlemmer:
- Vibeke Lassen, Odsherreds Dyrehospital (Formand)
- Johan Mikkelsen, Åbyhøj Dyreklinik
- Martin Lund, Egtved Dyrlægerne
- Ginnie Holmes Hørning, Hestedoktoren I/S
Udvalgets medlemmer sidder for tre år af gangen og udvælges af Bestyrelsen for FHKS. Medlemmerne af udvalget skal være medlem af ISO Dyrlægen. Medlemmerne kan sidde i 2 perioder af gangen.
Kvalitetsudvalgets Anbefalinger
Anbefalingerne er et "inspirationskatalog" og kan bruges som hjælp til udarbejdelse af lokale procedurer for den enkelte klinik/hospital. Anbefalingerne er godkendt af ISO Dyrlægens Kvalitetsudvalg og revideres mindst 1 gang årligt.
Indtil videre er der link til følgende:
- Anvendelse af antibiotika
- Medicin - holdbarhed efter anbrud
- Medicinbestilling via e-mail
- In House Bias
- Tandrøntgen
- Røntgen
- Skabelon til "Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos dyrlæger"
- DDDs vejledende arbejdsark til indretning af røntgenrum
- Hygiejne
- Opbevaring af steril-pakkede instrumenter og utensilier
- Smerteskema
- Ventilation
- Klassifikation af leverandører.
I forhold til vaccinationer er det Kvalitetsudvalgets holdning, at der er så mange forskellige vaccinationsanbefalinger, at det ikke er muligt for udvalget at lave en samlet anbefaling. Det er derfor op til den enkelte praksis at sikre deres egen procedure omkring vaccination.