Vaccinationsanbefalinger til hund og kat

Faggruppe Familiedyr har deltaget i en arbejdsgruppe i forbindelse med Fødevarestyrelsens etablering af en Smileyordning til hundekenneler og -pensioner. I den kommende bekendtgørelse vil der være krav til, at hvalpe skal være vaccinerede mod hundesyge, parvovirus og hepatitis, inden de forlader virksomheden.

DDD har derfor på opfordring præciseret anbefalinger for vaccination af hunde og katte. Anbefalingerne kan ses nedenfor. 

Introduktion

Vacciner inddeles i henholdsvis kernevacciner og ikke-kernevacciner. Kernevacciner bør gives til alle individer i populationen, mens øvrige vacciner tilvælges ud fra livsstil og vurdering af smitterisiko.

Anbefalinger til hund

Kernevacciner:

• Hundesyge
• Parvovirus
• Smitsom leverbetændelse.

Ikke-kernevacciner:

• Leptospirose
• Parainfluenza
• Bordetella
• Borrelia
• Herpes
• Rabies. 

Hvalpevaccination
Der vaccineres med kernevacciner startende fra 6-8 ugers alderen og herefter hver 2-4 uge, indtil hvalpen er 16 uger eller ældre. Først efter 16 ugers alderen kan man være sikker på, at maternelle antistoffer ikke influerer på vaccineresponset.

Efterfølgende "boostes" med vaccine, når hvalpen er mellem 26 og 52 uger. Dette er for at sikre beskyttelse af de hvalpe, der ikke har responderet optimalt på hvalpevaccinerne.

Vaccination af den voksne hund
Hunde, der har gennemgået hvalpevaccination, revaccineres med kernevacciner i intervaller på 3 år eller længere. For ikke-kernevacciner som leptospirose, parainfluenza og borrelia er årlig revaccination nødvendig for at opretholde immunitet. En voksen hund med ukendt vaccinestatus vil efter en enkelt vaccination med kernevaccinen være beskyttet.

Anbefalinger til kat

Kernevacciner:

• Kattesyge
• Felin herpesvirus
• Felin calicivirus.

Ikke-kernevacciner:

• Chlamydia
• Felin leukæmivirus
• Rabies.

Killingevaccination
Der vaccineres med kernevacciner startende fra 6-8 ugers alderen og herefter hver 2-4 uge, indtil killingen er 16 uger eller ældre. Først efter 16 ugers alderen kan man være sikker på, at maternelle antistoffer ikke influerer på vaccineresponset.

Efterfølgende "boostes" med vaccine, når killingen er mellem 26 og 52 uger. Dette er for at sikre beskyttelse af de killinger, der ikke har responderet optimalt på killingevaccinerne.

Vaccination af den voksne kat
Katte, der har gennemgået killingevaccination, revaccineres mod kattesyge i intervaller på 3 år eller længere.

For katte, der er i øget risiko for smitte med felin herpesvirus og felin calicivirus (udekatte, katte der skal i pension samt katte, der lever sammen med flere katte i husstanden), er årlig revaccination nødvendig for at opretholde immunitet.

En voksen kat med ukendt vaccinestatus vil efter en enkelt vaccination mod kattesyge være beskyttet, mens beskyttelse mod felin herpesvirus og felin calicivirus kræver to vacciner med 2-4 ugers interval.

Serologisk testning

Respons på vaccination kan vurderes ved at måle antistofmængden på en blodprøve. Der findes kommercielle tilgængelige tests til dette formål.

For hund gælder det, at der kan testes for antistoffer mod de sygdomme, der er en del af kernevaccinerne: Hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse.

En positiv test betyder, at hunden fortsat er beskyttet og revaccination ikke er nødvendig.

En negativ test kan betyde, at hunden ikke er beskyttet, men kan også være falsk negativ, det er dog ikke muligt at skelne, hvorfor disse skal revaccineres.

Serologisk testning kan ikke benyttes i forbindelse med ikke-kernevacciner.

For kat gælder det, at serologisk testning kun er relevant i forhold til kattesyge.

En positiv test betyder, at katten fortsat er beskyttet og revaccination ikke er nødvendig.

En negativ test kan betyde, at katten ikke er beskyttet, men kan også være falsk negativ, det er dog ikke muligt at skelne, hvorfor disse skal revaccineres.