Gå til sidens indhold

EHV 1 - mistanke og håndtering

Anbefalinger til dyrlæger til korrekt håndtering af mistanke om Equin herpes virus 1 (EHV 1). For at begrænse smitte er det vigtigt, at alle tager ansvar - både hesteejere, dyrlæger og folk, der færdes i stalde.

Smitte med EHV1 kan give udslag i alt fra subklinisk infektion til alvorlig luftvejsinfektion. Desuden kan ses feber, neurologiske symptomer, og virus kan også medføre abort hos drægtige hopper (primært sidst i drægtigheden) eller foling af svage føl. Hopper, der aborterer udviser sjældent andre symptomer.

Smitte sker primært respiratorisk, ved direkte og indirekte kontakt med sekreter, aborteret materiale/ placenta/fosterhinder og via sæd. Inkubationstiden er op mod 10 dage, og i denne periode kan hesten udskille virus uden kliniske symptomer.

Ved mistanke om EHV1 skal udtages prøver til diagnostisk undersøgelse. Vi har indhentet oplysninger vedr. prøveudtagning og diagnostik fra fire laboratorier:

DTU veterinærinstituttet, Idexx, Laboklin og Statens veterinärmedicinska anstalt i Uppsala, men der er naturligvis andre laboratorier, der udfører diagnostik for EHV1. Hvis man anvender andre laboratorier, er det vigtigt at forhøre sig om prøveudtagningsmetode og opbevaring/forsendelse af prøve for at sikre korrekt og optimal diagnosticering.

Prøveudtagning og diagnosticering

Feber, respirationsvejs- og/eller neurologiske symptomer:

Dyb næsesvaber, som skal udtages med steril tør bomuldssvaber (brug evt. uterussvaber til hoppe, eller kulsvaber UDEN at bruge kulmediet). Efter udtagning skal svaber placeres i sterilt reagensglas (uden medie) og afsendes hurtigst muligt. Der udføres PCR analyse, og det tilrådes at vælge en luftvejsprofil (EHV 1+4, influenza og evt. Streptococcus equi/subsp. zooepidemicus og evt. equin arteritis virus).

Ulempen ved PCR-analyse er risikoen for falsk negative resultater pga. utilstrækkelig mængde prøvemateriale. Det anbefales derfor, at man er ekstra grundig med svabningen, og er "grov" nok, således at der kommer celler fra næseslimhinden på svaberen. Det anbefales, at der udtages 2 stk. svabere per hest.
  • Laboklin: næsesvaber til PCR diagnostik.
    Svartid: fra dag til dag
  • Idexx: næsesvaber til PCR diagnostik.
    Svartid: 1-3 arbejdsdage
  • SVA: EDTA blod og næsesvaber til PCR diagnostik. Svartid: ej oplyst
  • DTU VET: udfører IKKE diagnostik for EHV1 på svaber og blodprøver.

Abort:

Der kan enten udføres PCR-diagnostik på amnion og placentavæv eller immunohistokemisk undersøgelse på aborteret materiale. Til PCR-diagnostik placeres vævsstykker i sterile beholdere. Til immunohistokemisk undersøgelse (DTU VET) skal vævet fikseres i formalin.

  • Laboklin: amnion til PCR diagnostik.
    Svartid: fra dag til dag
  • Idexx: amnion eller placenta til PCR diagnostik. Svartid: 1-3 dage
  • SVA: placenta/amnion, lever, lunge og miltvæv fra aborteret foster til PCR diagnostik.
    Svartid: ej oplyst
  • DTU VET: Placenta/fosterhinder, lever og lungevæv fra aborteret foster til immunohistokemisk undersøgelse. Svartid: 3-7 dage.

Anvend sterile handsker ved alle prøveudtagninger.

Håndtering ved mistanke/sygdom

Alle heste med feber og/eller diagnosticeret EHV1 skal isoleres. Al unødig transport af heste ind og ud af besætninger bør undgås. Der bør 2 x dagligt måles temperatur på hestene
Hestene isoleres i henhold til anbefalingerne om opdeling i gruppe 1, 2 og 3. Heste som har været i kontakt med stalden/heste fra stalden i forbindelse med udbrud eller opbrud af herpesvirus omfattes ligeledes af karantæne.

Gruppe 1: Raske stalde

  • Daglig observation af alle heste
  • Ved deltagelse i samlinger (stævner, væddeløb, kåring, dyrskue, avl) bør man tage temperatur dagligt af hestene 10 dage, før man deltager.

Gruppe 2: Stalde med symptomer på luftvejsinfektion

  • Karantæne 14 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen til- eller afgang af heste til stalden)
  • Isoler syge heste, så vidt muligt
  • Daglig temperaturtagning.
Gruppe 3: Stalde med konstateret Herpesvirus 1 infektion
  • Karantæne minimum 21 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen til- eller afgang af heste til stalden)
  • Isoler syge heste, så vidt muligt
  • Temperaturtagning morgen og aften
  • Desinfektion og tøjskift for alle med kontakt til stalden
  • Desinfektion af udstyr og staldoverflader inden genåbning af stalden.

Heste bør isoleres i 3-4 uger, efter at symptomer er ophørt (feber, hoste, næseflåd, neurologiske symptomer). Hvis heste har symptomer, men negativ diagnose på udtaget prøve, er det vigtigt, at hestene stadig isoleres. Der kan enten være tale om en falsk negativ prøve (og der bør udtages ny prøve), eller der kan være tale om infektion med anden smitsom luftvejsinfektion.

Hopper, der har aborteret pga. EHV1, bør isoleres i første brunst herefter. Risikoen for smitte fra 2. brunst vurderes som minimal.

Som altid gælder det om at opretholde en god hygiejne, så smittespredning minimeres. Denne information er også vigtig at få viderebragt til hesteejere, avlere og folk, der færdes i mange stalde, fx beslagsmede.

Kontakt

Karin Melsen
Fagpolitisk konsulent

karin.jpg