Gå til sidens indhold

Del viden og erfaringer med andre som dig

Brug dit medlemskab af DDD og deltag i DDDs netværk. Det er erfaringsudveksling, videndeling, læring og sparring på personlige udfordringer.

  • Netværk for projektledere
    • Mangler du sparring i dit job som projektleder?
    • Vil du have en mere rummelig "værktøjskasse"?
    • Hvad er andres erfaringer med projekter i krise?

    Som projektleder står du i princippet hver gang med et engangsprodukt, som skal lykkes - og som oftest har du ikke mange lignende projekter at lære af. Det kan derfor være givtigt at lytte til andres erfaringer, så du sammenlagt får større viden om, hvilke faldgruber du bør manøvrere udenom.

    Netværk for Projektledere danner rammen om erfaringsudveksling med projektledelse, arbejdsmetoder og andre forhold om projektlederens arbejde. Projektledernetværket henvender sig til medlemmer af DDD, JA og DSL.

    Netværket retter sig mod medlemmer, der arbejder eller har joberfaringer med projektledelse. På den måde har du mulighed for at mødes med andre i samme situation og derved styrke din faglige viden og kompetencer som projektleder.

    Netværkets medlemmer mødes ca. 4 gange om året ved fyraftensmøder, der sætter fokus på aktuelle og inspirerende emner inden for netværkets interessefelt.

    Hvis du er interesseret i at blive medlem af netværket for projektledere, skal du sende en mail til netværkskoordinator​ Cathrine Norup.

  • Dyrlæger i Life Science

    Arbejder du som dyrlæge i den stadigt voksende life science-branche, og savner du et uformelt forum, hvor du kan diskutere dagligdagens udfordringer og få ny inspiration? Så er DDDs Life Science netværk måske noget for dig.

    Netværk tager fat om alle emner inden for netværkets interessefelt og som kan være med til at skabe faglig inspiration og debat. Emnefeltet er bredt og kan være alt fra risikovurdering og lovgivning til nye veterinære sygdomsmodeller for humane sygdomme.

    Målet er, at du får følgende ud af netværket:

    • Du møder kolleger fra branchen
    • Du får faglig sparring
    • Du får ny viden indenfor aktuelle relevante områder
    • Du udvider dit personlige netværk
    • Du får større tilhørsforhold til foreningen
    • Du får inspiration til din karriereudvikling.

    Er du interesseret i at deltage i netværket, kan du tilmelde dig ved at sende en e-mail til cn@ddd.dk- oplys venligst navn, fuld adresse og telefonnummer.

Kontakt

Cathrine Norup
Netværkskoordinator, chefsekretær

cathrine.jpg