Nyt fra Europa: Diskrimination i den veterinære profession

Diversitet og diskrimination i den veterinære profession

Formanden for British Veterinary Association (BVA), Daniella Dos Santos, fortalte om den britiske dyrlægeforenings arbejde med diversitet og diskrimination i den veterinære profession.

Hun fortalte, at 97 % af britiske dyrlæger er hvide, og at 80 % af de veterinærstuderende er kvinder.

Diversitet er dog mere end blot hudfarve og køn, men også fx alder, seksuel orientering, sundhed, osv., understregede Daniella Dos Santos.

BVA arbejder meget med rekruttering og fastholdelse i dyrlægefaget, da en undersøgelse har vist, at 40 % overvejer at forlade deres fag. Den hyppigste bevæggrund bag overvejelsen er, ifølge BVA, en følelse af ikke at passe ind.

- Det illustrerer netop vigtigheden af diversitet og beskyttelse mod diskrimination i den veterinære profession, sagde Daniella Dos Santos.

Hun refererede samtidig til en britisk undersøgelse, der viste, at 24 % af britiske dyrlæger selv havde oplevet eller været vidne til diskrimination i arbejdssammenhæng inden for de seneste 6 måneder.

Forskel i britiske praksisejeres vurdering af kvindelige og mandlige dyrlægers kvalifikationer

BVA har sammen med University of Exeter undersøgt forekomsten af kønsdiskrimination i den veterinære profession.

Undersøgelsen viste i et praktisk eksperiment, at 44 % af 260 adspurgte britiske praksisejere, der mente, at kvindelige kolleger ikke oplever kønsdiskrimination, ville tilbyde en mandlig dyrlæge signifikant højere løn end en kvindelig dyrlæge med tilsvarende kvalifikationer.

Forskellen i tilbudt løn var størst blandt de praksisejere, der i højest grad oplevede, at kvindelige dyrlæger ikke diskrimineres, i forhold til praksisejere, der var usikre på spørgsmålet om diskrimination.

Læs mere om undersøgelsen her

Danske dyrlæger i top hvad angår løn og tilfredshed

Resultaterne af den europæiske spørgeskemaundersøgelse VetSurvey 2018 blev gennemgået af bl.a. Faggruppe Familiedyrs formand Christine Fossing, der har siddet med i arbejdsgruppen bag undersøgelsen.

Undersøgelsen blev besvaret af 14.559 dyrlæger fra 30 europæiske lande og er den hidtil største af sin art.

Undersøgelsen viste, at de mandlige respondenter i gennemsnit tjener 12 % mere end de kvindelige, og at andelen af kvindelige respondenter er steget siden den første undersøgelse i 2015 til 58 % på tværs af alder, hvorimod 82 % af respondenterne under 30 år er kvinder.

De danske respondenters løn er den tredjehøjeste i gennemsnit, kun overgået af Schweiz og Holland, mens de danske respondenter ligger helt i bund mht. oplevet stress i arbejdslivet. En mere deltaljeret gennemgang af resultaterne bringes i DVT nr. 14/2019.

Interessekonflikter, lange transporter og dyrevelfærd i Zoos

I FVEs sektioner blev der sat fokus på både ansættelsesmæssige og faglige problemstillinger. I sektionen for dyrlæger, der beskæftiger sig med folkesundhed, UEVH, blev drøftet potentielle interessekonflikter for dyrlæger, som udfører offentlig kontrol.

Det udspringer af, at privatpraktiserende dyrlæger i nogle lande på nogle områder udfører offentlig kontrol samtidig med, at de fx kan have en interesse af økonomisk eller anden karakter i det, de kontrollerer.

- Det er måske ikke en situation, vi umiddelbart kan nikke genkendende til i Danmark, men det giver stof til eftertanke, fortæller formand for DDDs Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed Mette Gantzhorn.

I sektionen for dyrlæger, der beskæftiger sig med offentlig kontrol i primærproduktionen, EASVO, blev problematikken omkring certificering af dyrs transportegnethed ved lange transporter og kritisable forhold på omladestationer i tredjelande drøftet.

EASVO og de praktiserende dyrlægers sektion, UEVP, drøftede i en fælles session implementeringen af Zoo-direktivet 1999/22/EC, da en evaluering viste, at det ikke er ensartet implementeret i EU.

Anbefalingen fra sessionen blev, at større samarbejde mellem dyrlæger specialiseret inden for zoo-medicin og embedsdyrlæger, der inspicerer zoos, kan være med til at forbedre kvaliteten af kontrollen og dermed forholdene for dyr i zoos.

Gadehunde og sygdom hos hunde i Norge

Fra Norge var der information om deres nye lov fra 2018 om restriktioner ved indførsel af gadehunde. Hunden skal have været i ejers varetægt i 6 måneder før indførsel. Loven er vedtaget for at undgå uønskede adfærdsproblemer samt indførsel af smitsomme sygdomme.

Loven er imidlertid blevet indklaget for den international frihandelsorganisation ETFA. DDD har sat fokus på området og følger sagen nøje, idet vi ønsker at indføre tilsvarende regler i Danmark.

På UEVPs generalforsamling var der også en opdatering på de mange tilfælde af sygdomsudbruddet hos hunde i Norge, der har hærget i september og oktober.

DDD vil gerne lære af de norske erfaringer, herunder samarbejdet mellem dyrlæger og myndigheder, ligesom vi ønsker at udarbejde retningslinjer, som kan følges, hvis et lignende udbrud opstår i Danmark. Vi kan ligeledes lære af de erfaringer, Norge har gjort i forhold til presse og medier under det voldsomme sygdomsudbrud.

Europæiske dyrlæger står sammen om udfasning af halekupering af grise

Endelig vedtog FVEs generalforsamling et politikpapir om forebyggelse af halebid og ophør af behovet for halekupering af grise.

Politikpapiret er udarbejdet i samarbejde med de svinepraktiserende dyrlægers europæiske forening, EAPHM, og tydeliggør FVE og EAPHMs intention om at arbejde for at udfase halekupering af grise i EU.

Den praktiserende dyrlæge spiller en central rolle som landmandens rådgiver i forhold til risikovurdering og handlingsplaner, og politikpapiret lægger op til, at den veterinære profession skal arbejde for bedre velfærd for grise generelt for at nå målet om udfasning af halekupering på længere sigt.

Læs mere her