Gå til sidens indhold

Hvis du bliver kontaktet af en journalist

Gode råd om pressekontakt.

Hvis du bliver kontaktet af en journalist, der gerne vil have en udtalelse eller et interview, er der her nogle forhold, du skal være opmærksom på:

  1. Spørg altid ind til, hvad interviewet drejer sig om, indtil du er helt sikker på emnet, og før du indvilliger i at blive interviewet.
  2. Noter navn og kontaktoplysninger på journalisten ned. Så kan du altid vende tilbage.
  3. Hvis du tidligere har været i kontakt med pressen, så overvej, hvad der gik godt, og hvad der var svært.
  4. Overvej også, om du er den rette til at svare. Du kan altid henvise journalisten til fx Dyrlægeforeningen, hvis du er i tvivl.
  5. Vær opmærksom på, hvilken rolle i interviewet du har. Hvis du er ekspert, vil du typisk blive bedt om fakta og skulle forklare faglige problemstillinger. Men det kan også handle om din holdning til et bestemt emne.
  6. Tal så konkret som muligt, og brug kun få fagudtryk. Benyt dig også gerne af eksempler.
  7. Vær sikker på, at de faktuelle oplysninger, du kommer med, er korrekte.
  8. Bliver du usikker på noget, kan du altid sige, at du vil undersøge det nærmere og vende tilbage. Men husk, at journalister ofte arbejder med meget korte deadlines.
  9. Hvis du har et budskab, du gerne vil have igennem, kan du gentage det i varierende form og med forskellige argumenter, der bakker budskabet op.
  10. Lav en aftale med journalisten før interviewet. Det kan fx være, at du gerne vil have dine egne citater til godkendelse, inden de bliver bragt. Måske kan du få lov til at læse hele teksten, og vil dermed have bedre mulighed for at rettet eventuelle fejl.

Kontakt

Susanne Kragholm
Kommunikationskonsulent

susanne k.jpg