Bestyrelsens arbejde - hvordan får vi gode møder?
Involvering og mødeledelse
Bestyrelsen bør indgå aftale om, hvorledes bestyrelsesmøderne afvikles, fx i forhold til:
- Mødernes tilrettelæggelse
- Dagsordener
- Tid
- Mødeledelse
- Mødefacilitering / rollefordeling
- Skriftlighed
- Beslutningsgrundlag og ansvarlighed
- Beslutningsdygtighed
- Bestyrelsens udvalg
- Delegering af beslutningskompetence
- Udvalgsstruktur
- Projektbeskrivelser.
Fokus og mening
Syv spørgsmål, der bør overvejes til et punkt på dagsordenen:
- Er det en sag, bestyrelsen skal gøre noget ved?
- Er det en sag af betydning for et flertal af medlemmerne - og i overensstemmelse med vedtægterne og foreningens formål?
- Er det foreneligt med foreningens mission/vision?
- Er det en del af anden opgave på bestyrelsens årsplan?
- Er der andre, der kan løse problemet bedre end os?
- Hvem har interesser i sagen – og hvilke? (Udform eventuelt en interessentanalyse)
- Ved vi nok om sagen/forslaget? (Er der et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag?).
Mødeforberedelsen
Mødedeltagerens input til det skabende møde:
- Vær forberedt - er du i tvivl om, hvad der forventes af dig, så kontakt mødelederen
- Sæt tid af til mødeforberedelse i din kalender
- Tag ansvar og vær aktiv på en konstruktiv måde - forbered dig især på de punkter du er ansvarlig for – og byd ind på andre
- Hold fokus.
Evaluering og sikring af resultater
Bestyrelsen kan reflektere over:
- Skaber vores bestyrelsesmøder værdi for vores medlemmer?
- Giver møderne eller tager møderne energi?
- Kunne de samme ressourcer benyttes mere effektivt på andre aktiviteter?
- Hvilke mødetyper skaber størst motivation og værdi?