Vedtægter og regler
Den Danske Dyrlægeforening har vedtægter, der gælder for hovedforeningen samt vedtægter for de separate organisationer under DDD - dvs. Ansatte Dyrlægers Organisation og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening. Hver faggruppe, regionalforening og faglige selskab har desuden egne vedtægter.
Vedtægterne omfatter bl.a. emnerne:
- Formål
- Medlemskab
- Kontingent
- Generalforsamling, herunder opstilling og valg til bestyrelsen
- Bestyrelsens sammensætning
- Regnskab.
Uddrag fra DDDs vedtægter:
§1
Den Danske Dyrlægeforening har til formål:
- At samle danske dyrlæger til fremme af det kollegiale forhold
- At fastlægge retningslinjer for god dyrlægeskik (etiske normer) og fremme den faglige udvikling.
- At varetage dyrlægestandens faglige og fagpolitiske interesser
- At varetage dyrlægestandens økonomiske og socioøkonomiske interesser
- At hævde den veterinære uddannelses og forsknings betydning for samfundet
- At medvirke til fremme af dyrs sundhed, trivsel og velfærd-
Etisk kodeks og etiske principper
DDDs hovedbestyrelse har vedtaget etisk kodeks og etiske principper, som det forventes, at alle medlemmer efterlever i deres daglige virke som dyrlæger. Heri kan du læse mere om, hvad der anses for god etik fx i forbindelse med honorering, henvisninger, journalskrivning og second opinion.