Dyrlægers job og karrieremuligheder

Hvilke jobmuligheder har jeg som dyrlæge i Fødevarestyrelsen?
Der er dyrlæger ansat i stort set alle enheder i Fødevarestyrelsen, herunder fødevareenhederne, veterinærenheder, kødkontrollen og i de centrale fagkontorer.

Veterinærenhederne administrerer lovgivningen om de levende dyr, herunder velfærdskontrollen, dyreværnssager, brug af veterinærmedicin og det veterinære beredskab. Derudover er der også mange opgaver i forbindelse med eksport og samhandel med dyr med syn og certificering.

Kødkontrollen håndterer opgaver i forbindelse med slagtning af dyr. Det indebærer bl.a. syn af dyr før slagtning i forhold til sundhed og transportegnethed. Under slagtning er dyrlægerne en del af vurderingen af det slagtede dyr som fødevare. Flere danske slagterier er autoriseret til eksport til tredjelande, hvilket indebærer auditering af slagteriet. Derudover håndterer dyrlægerne også dyreværnssager i forbindelse med de dyr, der kommer til slagtning.

Dyrlægerne i de centrale fagkontorer er med til at udarbejde og opdatere lovgivningen, så den er tidssvarende i samarbejde med brancher og i overensstemmelse med EU lovgivning. Fagkontorerne forestår også den største del af kontakten med EU og tredjelande, hvilket er af stor betydning for Danmarks eksport til tredjelande.

Fødevareenhederne kontrollerer landets fødevarevirksomheder og sikrer, at disse overholder den gældende lovgivning. Ligeledes er der opgaver i forbindelse med eksport af fødevarer, fødevarebårne sygdomme og tilbagetrækning af farlige fødevarer.

Fødevarerejseholdet har også dyrlæger ansat. Denne enhed har til opgave at finde ulovlige fødevarevirksomheder, så ulovlige fødevarer produceret under uhygiejniske forhold ikke kommer på markedet og udgør en risiko for befolkningen.

Veterinærrejseholdet foretager ligesom veterinærenhederne et stort antal kontroller årligt. Veterinærrejseholdets kontroller er ofte i form af kampagner med et bestemt tema både inden for dyrevelfærd og medicin. Veterinærrejseholdet foretager også en del vejkontroller i samarbejde med politi og andre myndigheder, hvor dyretransporter stikprøvevist stoppes og kontrolleres.

Hvilke kompetencer har jeg især brug for?
Dyrlægernes opgaver i Fødevarestyrelsen spænder vidt og er meget forskellige fra den enkelte enheder. Afhængig af enhed er der brug for kompetencer inden for fødevaresikkerhed, patologi og dyrs adfærd og fysiologiske behov og meget andet.

Herudover er der stort behov for gode samarbejds- og kommunikationsevner, da en stor del af Fødevarestyrelsens opgaver indebærer kontakt med borgere og virksomheder og ofte også kontakt med andre myndigheder, bl.a. Politiet og Beredskabsstyrelsen. Kompetencer inden for offentlig administration og forvaltning tillæres gennem opgaveløsningen.

Hvilke efteruddannelsesmuligheder har jeg?
Fødevarestyrelsen har gode muligheder for efteruddannelse og har flere fonde og puljer, hvorfra der kan søges om midler til efteruddannelse – ud over det, som den enkelte enhed selv betaler.

Fødevarestyrelsen har deres egne kurser bl.a. inden for faglige emner, myndighedsudøvelse og stabs- og indsatsledelse. Herudover deltager flere af Fødevarestyrelsens medarbejdere i diplomuddannelser, masteruddannelser og fagdyrlægeuddannelser.

Gode tips og råd
Der er gode muligheder for studerende at komme i praktik i Fødevarestyrelsen - du skal kontakte Fødevarestyrelsen. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde flere oplysninger om, hvilke opgaver Fødevarestyrelsen har.

Dyrlægeforeningen har indgået en aftale med Fødevarestyrelsens kødkontrol om aflønning af dyrlægestuderende, som ansættes i Fødevarestyrelsen. Aftalen betyder, at du som studerende får mulighed for at få praktisk studierelevant erhvervserfaring, som du kan drage nytte af i dit fremtidige virke som dyrlæge efter uddannelse.

Aftale om aflønning af veterinærstuderende, der ansættes i Fødevarestyrelsen

Stillinger i Fødevarestyrelsen annonceres på www.fvm.dk/job, hvor du også kan oprette en jobagent, så du får besked ved nye stillinger.

Hvilke jobmuligheder har jeg som hestedyrlæge?
En hestedyrlæge kan arbejde i mange forskellige rammer.

Arbejdspladserne omfatter:

• Hestehospital eller større praksis med mange kolleger og tilknyttet teknisk personale
• Mindre praksis med få eller ingen kolleger
• Ansættelse som assistent eller oprettelse/overtagelse af egen praksis
• Arbejde i offentlige institutioner: universitet, Fødevarestyrelsen mv.

Hvilke arbejdsområder er der?
Det mest almindelige er at arbejde i praksis med at tilse heste, enten i form af udkørende praksis eller på klinik/hospital, hvor hestene kommer til ambulant undersøgelse eller bliver indlagt.

Hestedyrlæger kan enten arbejde meget bredt i almen praksis, eller de kan specialisere sig inden for nogle interesseområder, fx reproduktion, halthed og biomekanik eller øjenundersøgelse.

Hvad med vagtbyrde?
Som hestedyrlæge vil man i de fleste tilfælde også dække vagt i aften/nattetimer og på helligdage. Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte arbejdspladser har organiseret deres vagt, der findes alt fra en/to-skiftet vagt til 16-skiftet vagt.

Hvilke efteruddannelsesmuligheder har jeg?
En stor del af hestedyrlægefaget er at følge med i den faglige udvikling. Det er samtidig et stort privilegium i faget, at der er rige muligheder for efteruddannelse - både herhjemme, men ofte rejser man ud i verden for at komme på forskellige kongresser, kurser eller privat arrangerede efteruddannelsesforløb.

Hvilke kompetencer har jeg især brug for?
En hestedyrlæge møder meget engagerede hesteejere, som går følelsesmæssigt op i deres dyr, men som ofte også ejer et dyr af stor værdi. Det betyder, at hestedyrlægen møder et højt ambitionsniveau fra hesteejerens side i forhold til at få løst eventuelle problemer.

Som hestedyrlæge er det en stor fordel at kunne kommunikere med mange forskellige typer mennesker, samtidig med at man skal kende sine egne grænser og ikke lade sig presse af situationer. Når det er sagt oplever man ofte meget stor respekt og glæde over den hjælp, man yder til klienterne.

Derudover er det selvfølgelig afgørende at have en høj faglighed. Som hestedyrlæge arbejder man meget med diagnostik på individuelt niveau, hvor man ofte får lejlighed til at gå meget i dybden med den enkelte case.

Tips og råd
Det er en fordel at være bekendt med heste og deres adfærd, hvis man ønsker at være hestedyrlæge.

Det kan også være en fordel at være bekendt med hestesportens discipliner - afhængigt af hvad man ønsker at arbejde med.

Det er et varieret job at være hestedyrlæge, man skal være parat til forandring og variation i hverdagen.

Det er indimellem et fysisk krævende job, ikke i form af muskelkraft, men i form af håndtering af mange heste pr. dag og skiftende vejrlig i løbet af året.

Hvilke jobmuligheder har jeg som dyrlæge i kvægpraksis?
Som dyrlæge i kvægpraksis arbejder du som nyuddannet typisk i en assistentstilling. Her vil du begynde med at udføre akut arbejde – landmændene ringer ind med akut, syge dyr, som skal tilses og behandles. Det kan være alt fra kalve med lungebetændelse og køer med yverbetændelse til kælvninger og løbedrejningsoperationer.

Du vil også hurtigt komme til at arbejde med sundhedsrådgivning i kvægbesætninger, hvor du rådgiver landmanden om, hvordan han forebygger sygdomme og optimerer produktionen. Rådgivningen vil være baseret på data fra kliniske registreringer foretaget af dig og oplysninger om sygdomsbehandlinger, reproduktion og mælkeproduktion.

Som kvægdyrlæge kommer du tæt på landmændene og deres medarbejdere. Helt naturligt kommer du som besætningsdyrlæge flere gange om måneden på bedriften. Derfor vil du have en unik mulighed for at følge årets gang på en kvæggård, og du får en tættere kontakt med dine kunder end dyrlæger i andre fagretninger.

Mange ansatte i praksis bliver efter noget tid medejere af en dyrlægepraksis og får indflydelse på planlægningen af arbejdet, økonomi og den generelle drift af praksis. Nogle vælger andre karriereveje og bruger de kompetencer, de har opnået, til en karriere inden for forskning, medicinalbranchen eller fødevarestyrelsen.

Hvilke kompetencer har jeg især brug for?
Du skal først og fremmest have lyst og være god til at kommunikere med forskellige mennesker. Du skal både kunne snakke med skoledrengen, der kommer på gården og passer kalvene efter skoletid, og samtidig forklare komplicerede sygdomssammenhænge til landmanden. Ofte skal du også indgå i et samarbejde med andre rådgivere om, hvordan landmanden skal løse nogle af de problemer, der er på bedriften.

Du kommer til at bruge din veterinærfaglige viden om sygdomme og forebyggelse af disse. For at kunne rådgive landmanden på et kvalificeret niveau skal du være god til at analysere data fra besætningerne, og du skal kunne omsætte den viden til virkeligheden ude i stalden. Derfor skal du også være en god klinikker, der kan undersøge en ko og stille de rigtige diagnoser.

I dit daglige arbejde vil du være i en praksis med andre dyrlæger – og ofte har praksissen indgået et vagt-samarbejde med en eller flere nabopraksis. Derfor skal du også kunne kommunikere med andre dyrlæger og være god til at samarbejde. 

Hvilke efteruddannelsesmuligheder har jeg?
Kvægfagdyrlægeuddannelsen er et to-årigt efteruddannelsesforløb, som udbydes af Dyrlægeforeningen. Uddannelsens kerne er samspillet mellem veterinærfaglig viden og forståelse af menneskelige motivationsfaktorer som omdrejningspunkt for en højt kvalificeret besætningsrådgivning. Uddannelsens kodeord er networking, teamworking og selvstændigt projektarbejde under individuel vejledning.

Dyrlægeforeningen udbyder også i samarbejde med eksterne samarbejdspartner korte kurser i kvægspecifikke emner som fx mastitis eller smittebeskyttelse. 

Hvert år afholder forskellige aktører seminarer og konferencer, hvor du som kvægdyrlæge har mulighed for at holde dig orienteret om den nyeste viden.

Desuden afholder flere medicinalfirmaer, praksissammenslutninger og andre aktører kurser og seminarer i løbet af året. Der er også gode muligheder for at rejse udenlands og deltage i kvægfaglige kongresser. Se fx de amerikanske kvægdyrlægers årskongres (aabp.org) eller verdenskongressen Buiatrics (wbc.com)

Gode tips og råd
Hvis du er nysgerrig efter, hvordan en hverdag i kvægpraksis ser ud, er det en god ide at kontakte en kvægpraksis og spørge, om du må køre med en dag eller to. Det vil langt de fleste dyrlæger med glæde sige ja til.

Det er også en god ide at kontakte en landmand og høre, om du må hjælpe til på gården en uges tid i en sommerferie. Så kan du få en idé om, hvordan en landmands hverdag ser ud. Desuden giver det altid billige point hos landmanden, hvis man kan malke en ko og lægge en grime på.

Som studerende er du i mange tilfælde også meget velkommen til at deltage i de ovennævnte seminarer og konferencer. Det er en god måde at komme ud og få dannet et netværk, som du kan bruge senere, når du skal søge job, eller hvis du løber ind i faglige problemer, som du gerne vil have sparring til.

Vi glæder os til at se dig ude i stalden og til næste kvægdyrlægemøde.

Hvilke jobmuligheder har jeg som dyrlæge i familiedyrspraksis?
Der er mulighed for ansættelse i både mindre eller større privat praksis, samt offentlig ansættelse på Universitetshospitalet for Familiedyr i København. Du har også muligheden for at købe dig ind i en praksis og blive medejer eller etablere dig som selvstændig praksisejer.

Med en kandidatgrad i veterinærmedicin opnået i Danmark er der også mulighed for at arbejde i udlandet, dog kræver nogle lande supplerende kvalifikationer/prøver, inden der kan praktiseres i det pågældende land. Information om specielle krav kan du finde med hjælp fra den praksis/institution i udlandet, hvor du ønsker at komme til at arbejde.

Der er gode muligheder for at specialisere sig som dyrlæge i familiedyrspraksis – både i de mindre og større praksis. Mange praksis har et eller flere områder, de har særlig ekspertise inden for, og har man selv et område, man har særlig interesse i, er det ofte muligt at målrette ens efteruddannelse med henblik på specialisering inden for det felt.

Som familiedyrsdyrlæge i praksis vil man ofte indgå som en del af vagtarbejdet. Omfanget af vagter varierer fra praksis til praksis.

Hvilke kompetencer har jeg især brug for?
Som dyrlæge i familiedyrspraksis er det vigtigt, at du tør tage ansvar og holder dig fagligt opdateret, så du kan handle hurtigt og korrekt i akutte situationer. Du har en meget omskiftelig hverdag og skal være god til at håndtere pressede situationer og i disse situationer kunne bevare og udstråle overblik – både over for klienter og medarbejdere.

Mange familiedyrsejere har et meget begrænset fagligt indblik og det kan være en følelsesladet situation at besøge dyrlægen. Det er derfor vigtigt, at du har gode kommunikative egenskaber og både kan fremtone professionalisme og empati, så klienten føler sig i gode hænder.

Hvilke efteruddannelsesmuligheder har jeg?
Der bliver udbudt rigtig mange kurser både i Danmark og udlandet, hvor man kan efteruddanne sig som familiedyrsdyrlæge. Relevansen afhænger af, hvad man ønsker at specialisere sig inden for. Her er nogle enkelte listet:

• Master of Companion Animal Clinical Science
• European School for Advanced veterinary studies www.esavs.eu

En stor del af vidensdelingen foregår også via nationale og international konferencer. 

Gode tips og råd
Det er vigtigt at have et godt fagligt netværk. Faggruppe Familiedyr er Den Danske Dyrlægeforenings faglige netværk for smådyrsdyrlæger.

Følg faggruppen på Facebook (kun for medlemmer).