Medlemsfordele for studerende
Med et medlemskab af DDD får du en lang række fordele og muligheder.
- Ved indmeldelsen modtager du som 1. års studerende en kittel og et dissektionssæt sponsoreret af DDD og PJD (Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger).
- Du får kontante medlemsfordele, bl.a. VMF's kollektive ulykkesforsikring, som du kan tegne som medlem. Derudover har du mulighed for at tegne fordelagtige forsikringer til en konkurrencedygtig pris.
- Som studerende kan du deltage i DDDs årsmøde i efteråret til reduceret pris.
- DDD støtter hvert år VMF's rejsefond IVSA.
Hvis du har været medlem af VMF i hele studietiden, får du et års gratis medlemskab af DDD, når du er færdiguddannet.
Dit medlemskab giver også mulighed for:
- At du kan få råd og vejledning om CV, jobsøgning og jobsamtalen
- At du kan få rådgivning om løn og ansættelse
- At du kan deltage i mange af DDDs arrangementer til særpriser for studerende.
Derudover vil du blive holdt opdateret om dit fag og din fagforening gennem DDDs medlemsblad Dansk Veterinærtidsskrift (DVT) og det elektroniske nyhedsbrev DDD-Nyhedsbrevet. DDD er også på Facebook og linkedIn.
DDD hjælper dig på vej til arbejdslivet
DDD holder hvert år Snart kandidatdag og Differentieringsmøde for veterinærstuderende (læs mere om møderne herunder).
DDD deltager også på VMFs Inputmesse, der giver virksomheder og studerende en god mulighed for at komme i kontakt med hinanden - både i forhold til praktikophold, bachelorprojekter, specialeprojekter og job.
-
Snart kandidatdag
DDDs Snart kandidat-dag holdes hvert år i november/december måned.
Arrangementet er for næsten færdiguddannede dyrlæger og en introduktion til arbejdsmarkedet.
Blandt andet vil du kunne høre om:
- Arbejdsmarkedet lige nu
- Hvordan er det at være ansat som dyrlæge, kontraktforhold, arbejdstid, forhandling mv.
- Løn- og arbejdsretslige regler for dyrlæger
- Pension – hvad skal man være opmærksom på
- Rettigheder og pligter i dagpengesystemet
- Mit første job – hvor og hvordan du søger
- Karrierenavigation
- Hvilke fordele giver mit DDD-medlemskab.
Mødet annonceres via VMF og i DDD-Nyhedsbrevet.
Har du ikke mulighed for at deltage, så rekvirer mappen "Snart kandidat DDD" via ddd@ddd.dk - husk at oplyse "Snart kandidat DDD", medlemsnummer og navn.
-
DDDs differentieringsmøde
Få inspiration til dit valg af differentiering
Hvert år inviterer Den Danske Dyrlægeforening alle dyrlægestuderende til et temamøde om valg af differentiering.
Formålet er, at give dig et indtryk af hverdagen som dyrlæge, og hvad man rent faktisk beskæftiger sig med inden for de forskellige faglinjer, sådan at du får et bedre grundlag for at vælge differentiering.
På mødet kan du blandt andet lytte til erfaringer fra fremtidige dyrlægekolleger, der fortæller om alt lige fra arbejdsopgaver, karrieremuligheder samt løn og ansættelsesforhold.
DDDs differentieringsmøde er et godt afsæt til at blive klogere på jobmuligheder inden for de forskellige differentieringer på dyrlægestudiet - og dermed din fremtid som dyrlæge.