Gå til sidens indhold

Klienters manglende betaling

Som selvstændig vil du på et eller andet tidspunkt sandsynligvis blive udsat for, at en af dine klienter ikke betaler den fremsendte regning.

For at undgå at komme i en situation, hvor du ikke modtager betaling for udført arbejde, kan du prøve at sikre dig ved at:

  • Informere klienten om prisen allerede ved den telefoniske tidsbestilling, hvis muligt.
  • Oplyse klienten om, at du modtager kontant betaling efter hver konsultation.
  • Indgå en skriftlig aftale om pris, inden behandling af dyret - du finder DA’s blanket til en sådan aftale i boksen herunder.
  • Have en terminal til betalingskort i klinikken.
  • Oplyse på et skilt i klinikken reglerne for betaling og evt. afbudsreglerne.

Ønsker du at udfylde en skylderklæring, kan du bruges DA’s blanket (kræver login).

Inddrivelse af tilgodehavende

Hvis klienten ikke betaler, og du sender en rykker, kan du opkræve et rykkergebyr på højst 100 kr. inkl. moms for hver rykkerskrivelse. Du må max. sende tre rykkerskrivelser med 10 dages mellemrum. Hvis klienten stadigvæk ikke har betalt, og du vil sende sagen til inkasso, er du forpligtet til at oplyse klienten herom i rykkerskrivelsen. Er kravet under 50.000 kr. har du mulighed for selv at indgive kravet til fogedretten, hvor du både finder blanketter og vejledning - læs mere hos Danmarks Domstole

Du har ret til at opkræve morarente af det skyldige beløb fra 30 dage efter, at klienten skulle have betalt regningen ifølge fristdatoen på fakturaen. Renten fastsættes til en årlig rente, der svarer til den af Nationalbanken officielle udlånsrente med et tillæg på 7 pct. Udlånsrenten fastsættes hhv. den 1. januar og den 1. juli se www.nationalbanken.dk.

 

Kontakt

Tina Helena Dahlmann Jordt
Forhandlingskonsulent

Arbejdsgivere og Selvstændige

Tina Hjordt