Coronakarantæne – hvordan håndterer du det?
Skal du betale løn til medarbejdere, der er sat i karantæne af myndighederne? Eller hvad hvis de vælger selv at blive hjemme af frygt for at blive smittet på jobbet? Nedenfor finder du svar på mange af de spørgsmål, der melder sig i forbindelse med coronavirus-udbruddet.
-
Din medarbejder har været på ferie i et område, der pludselig bliver omfattet af karantæne, og kan ikke komme hjem.
- Som udgangspunkt har medarbejderen ret til frihed uden løn. Hvis medarbejderen er i karantæne, fordi vedkommende er smittet med virus og således er syg, gælder de almindelige regler om sygefravær. Hvis medarbejderen har handlet i strid med rejseanvisningerne fra de danske myndigheder vil fraværet efter omstændighederne kunne være ulovligt.
-
Hvad gør du, hvis en medarbejder ønsker at rejse på ferie til et risikoområde?
- Du kan ikke forhindre medarbejderen i at rejse. Hvis medarbejderen bliver smittet, og derfor ikke kan komme hjem, vil der kunne være tale om selvforskyldt sygdom, hvor der ikke er krav på sygeløn. I nogle omstændigheder vil der også kunne være tale om ulovligt fravær.
- Hvis du vælger ikke at modtage medarbejderen efter ferie i et risikoområde uden at kunne begrunde det kvalificeret, vil udgangspunktet være, at du skal betale løn til medarbejderen.
-
Kan du kræve, at en medarbejder, der har været i et risikoområde, går i frivillig hjemmekarantæne?
- Virksomheder er altid berettiget til at fritage medarbejdere for tjeneste eller lade medarbejdere arbejde hjemmefra i fx 14 dage. I den periode skal du dog betale løn til medarbejderen. Hvis medarbejderen er syg, gælder reglerne om sygefravær.
-
Hvis du finder det nødvendigt at sende medarbejderen hjem for en sikkerheds skyld.
- Medarbejderen skal som udgangspunkt have løn, hvis du beslutter at sende vedkommende hjem.
-
Hvis danske myndigheder eller en læge har henstillet til, at en medarbejder holder sig i eget hjem på grund af risiko for at være smittet.
- Hvis der foreligger en lægeerklæring, skal situationen behandles som sygdom efter de almindelige regler om sygefravær.
- Hvis en medarbejder sygemelder sig på grund af coronavirus.
-
Hvis en medarbejder ikke møder på arbejde, fordi vedkommende ønsker at sætte sig selv i karantæne.
- Medarbejderen kan ikke på egen hånd vælge at blive hjemme. Hvis vedkommende gør det, kan det sanktioneres ansættelsesretligt. Du bør dog sikre dig, at medarbejderens ageren ikke bygger på en misforståelse.
-
Hvis medarbejderen ikke ønsker at komme på arbejde, fordi vedkommende mener, at andre på arbejdspladsen er syge eller smittende.
- Medarbejderen kan i særlige tilfælde påberåbe sig princippet om at standse arbejdet på grund af liv, ære og velfærd. Det er kun i situationer, hvor liv eller helbred er truet, at en medarbejder kan stoppe arbejdet. Det vil være en konkret vurdering, om situationen vil være omfattet.
- Hvis dette sker, bør du forsøge at afklare forholdene, evt. søge bistand fra myndigheder eller læger, hvis omstændighederne er tilstrækkelig kvalificerede.
- Hvis medarbejderen ikke kan få passet sit barn, fordi daginstitutionen er lukket pga. coronavirus.