Autorisation
Fra 1. maj 2011 blev det muligt at blive autoriseret som veterinærsygeplejerske.
Som autoriseret veterinærsygeplejerske har veterinærsygeplejersken ret til at foretage de behandlinger, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 – 3. Veterinærsygeplejersken må først udføre disse opgaver, når autorisationen er modtaget fra Fødevarestyrelsen.
Hvem kan blive autoriseret?
De, der er uddannet veterinærsygeplejerske, kan blive autoriseret.
Det er også muligt at blive autoriseret, hvis veterinærsygeplejersken har en uddannelse, der kan sidestilles med veterinærsygeplejerske uddannelsen. Dette kan fx være, hvis uddannelsen er gennemført i udlandet eller før år 1992.
Hvor søger man om autorisation?
Veterinærsygeplejersken skal sende en ansøgning til Fødevarestyrelsen.
Med ansøgningen skal følgende bilag medsendes:
- Eksamensbevis
- Skolebevis.
Ansøgningsblanket downloades fra Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor du også kan læse mere om autorisation som veterinærsygeplejerske via dette link.
Bekendtgørelsen om autorisation som veterinærsygeplejerske
De nærmere regler og rammer for autorisation af veterinærsygeplejersker er fastsat i bekendtgørelsen om autorisation af veterinærsygeplejersker mv.
Du kan her læse bekendtgørelsen i sin helhed her