Gå til sidens indhold

Arbejdstid i klinisk praksis

Dyr bliver ikke kun syge inden for normal arbejdstid. Derfor er der aftalt særlige arbejdstidsregler for dyrlæger ansat i klinisk praksis.

C6A2922

Ifølge overenskomsten mellem ADO og DA er den sædvanlige ugentlige arbejdstid 37 timer for en fuldtidsansat.

Arbejdstiden kan variere fra uge til uge, men skal over den aftalte normperiode gennemsnitlig være det aftalte ugentlige timetal pr. uge.

Hvis du bliver ansat som seniordyrlæge eller på jobløn, er der ikke aftalt en højeste arbejdstid, og der gælder andre vilkår. 

  • Ansat på deltid

    Du kan godt aftale at arbejde på deltid. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal mindst udgøre 8 timer i normperioden.

    I ansættelseskontrakten kan I aftale, at arbejdstiden skifter til et andet ugentligt timetal i en periode af året. Fastlagte datoer skal angives.

  • Rådighedstjeneste og tid

    Rådighedstjeneste og det medfølgende vagtarbejde kan aftales ud over den aftalte ugentlige arbejdstid.

    Kører du hjemmefra og ud til en kunde, begynder arbejdstiden, når du har kørt det samme antal kilometer, som der er til klinikken.

    Er afstanden til kunden kortere end til klinikken, begynder arbejdstiden, når du ankommer til kunden.

  • Honorering af arbejdstid på skæve tidspunkter

    Honorering for rådighedstjeneste kan indregnes i den ugentlige arbejdstid.

    Eksempel:

    Den ugentlige arbejdstid på klinikken er 30 timer. Du har 38 timers rådighedstjeneste om ugen, hvilket svarer til 7 timer til afspadsering om ugen (5,5 rådighedstimer er lig med 1 arbejdstime). Du kan da ansættes på 37 timer og fast afspadsere 7 timer.

    Dette betyder, at du i forbindelse med sygdom, ferie og barsel oppebærer løn i forhold til en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

  • Normperiode og overførsel af timer

    Din normperiode kan variere fra 4 til 26 uger. Er der ikke anført en præcis normperiode i din ansættelseskontrakt, er normperioden 13 uger.

    Overførsel af timer fra én normperiode til den følgende er i orden, hvis der er en plan for afviklingen af timerne i den følgende normperiode.

    Afvikling af timer

    Overførte timer afvikles 1:1 i den følgende normperiode, idet rådighedstimer afspadseres 1:1, og godkendt merarbejde afspadseres med den faktor, den er optjent med (1:1, 1:1,5 eller 1:2).

    Ved udgangen af to på hinanden følgende normperioder skal normalarbejdstiden i gennemsnit svare til det ugentlige timetal.

    Er timerne ikke afholdt ved udgangen af 2. normperiode, afregnes timerne som merarbejde.

    Normtimetallet (det antal timer, du skal arbejde i normperioden) nedsættes med 7,4 timer (fuldtid) pr. søgnehelligdag (tjek fridage), der falder i normperioden. Det samme gælder med feriedage.

  • Arbejdstid og ulempetillæg

    Normalarbejdstid er en forud fastlagt periode med effektivt arbejde af 4 til 13 timers varighed. Normalarbejdstiden kan placeres på alle ugens dage og alle tidspunkter af døgnet.

    Normalarbejdstiden er som hovedregel påregnelig mandag - fredag i tidsrummet kl. 6.30-17.30. Dagarbejdstiden i den påregnelige normalarbejdstid kan én gang ugentligt udstrækkes til kl. 20.30.

    For deltidsansatte gælder den nedre grænse på 4 timer kun, hvis den ugentlig arbejdstid er på 30 timer eller mere.

    Ulempetillæg

    Normalarbejdstid kan aftales uden for den påregnelige normalarbejdstid, se ovenfor. Så ydes følgende ulempetillæg til den aktuelle timeløn:

    Arbejde på hverdage 17.30 - 22.00 samt lørdage 07.00 – 20.00: 30 %

    Arbejde på hverdage 22.00 - 06.30 samt lørdage 20.00 – 24.00 samt søgne- og helligdage: 100 %

    (Spise)pauser

    Spisepausen har typisk en varighed på en halv time, men må maksimalt vare én time.

    Du er ikke til rådighed for praksis i spisepausen, med mindre spisepauserne er medregnet i den ugentlige arbejdstid enten beregnet som rådighedstjeneste - eller når der udføres arbejde i spisepausen.

    Arbejdstid udover planlagt arbejdstid

    Der kan forekomme arbejde ud over planlagt arbejdstids ophør. Ligeledes kan det forekomme, at planlagt arbejde strækker sig ind i fastlagte pauser.

    Din arbejdsgiver har dog pligt til at planlægge arbejdet således, at overskridelser af den faste arbejdstid og de faste pauser hører til undtagelserne.

    Arbejdsgiver skal tilstræbe, at arbejde i faste pauser samt ud over planlagt arbejdstid i videst muligt omfang følger vagtskemaet, så din fritiden berøres mindst muligt.

    Sørg for at der er klare linjer

    Det er vigtigt, at der mellem dig og din arbejdsgiver er en klar aftale om, hvilket arbejde der altid gøres færdig og dermed udløser merarbejdsbetaling, og hvilket arbejde der ikke skal udføres efter arbejdstids ophør, før der er indgået klar aftale om det.

    Ellers kan du risikere, at du ikke bliver honoreret for det du arbejder ekstra.

  • Du skal varsles om arbejdstidens placering

    Du har krav på en arbejdsplan, der viser fordelingen af din normale arbejdstid inkl. vagter, kursus, fridage osv. (arbejdsplan), senest 28 dage før den træder i kraft.


    Justeringer af arbejdsplanen kan forekomme. Du kan varsles op i tid med et varsel på 2 uger.

    Har du opsparet merarbejde, kan du varsles ned i tid med et varsel på 1 uge.

    Varsling af arbejde på skæve tidspunkter skal altid ske med minimum 28 dages varsel. Varsles du med mindre end 28 dage, er du ikke forpligtet til at påtage dig arbejdet.

    Påtager du dig arbejde på skæve tidspunkter, der ikke er varslet med minimum 28 dage, skal du honoreres for manglende varsling.

  • Krav på hviletid og fridøgn

    Tre regler, der begrænser arbejdstiden:

    • 11-timersreglen
    • Reglen om et ugentligt fridøgn
    • 48-timersreglen.

    Kun de to første kan der dispenseres fra. Og ADO og DA har indgået en godkendt rammeaftale om, hvordan reglen om den daglige hvileperiode kan fraviges. 

    Sådan er de 3 hovedregler

    1. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver 24 timer – den såkaldte "11-timersregel".

    2. Den ansatte har ret til et ugentligt fridøgn i hver syvdøgnsperiode. Fridøgnet skal ligge i forlængelse af en hvileperiode (11 + 24 timer) og så vidt muligt falde på en søndag.

    3. Arbejdstiden for en ansat må højst udgøre 48 timer i gennemsnit pr. uge over en periode på 4 måneder.

    For dyrlæger med rådighedstjeneste gælder, at rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode.

    Hvis en dyrlæge under rådighedstjeneste kaldes på arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet modtages, og der udføres effektivt arbejde under tjenesten. Hvileperioden indtræder på ny ved hjemkomsten hhv. arbejdets ophør.

    Det skal her bemærkes, at arbejdsgivere ikke er omfattet af ovennævnte regler. En medejer af en virksomhed betragtes som arbejdsgiver - uanset at medejeren er ansat af virksomheden.

  • Dispensation for hviletider, når du har rådighedsvagter

    Særligt for dyrlæger, der har rådighedsvagt fra eget hjem, gælder, at den daglige hvileperiode kan ligge i rådighedstjenestetiden.

    Udskydelse af hvileperioden

    Den daglige sammenhængende hvileperiode på 11 timer inden for en periode på 24 timer kan udskydes 2 gange ugentligt under den ansatte dyrlæges rådighedsvagt fra hjemmet.

    Den udskudte hvileperiode skal afholdes i den efterfølgende 24-timersperiode. Dette betyder, at udskydelse af hvileperioden ikke kan ske i to på hinanden følgende 24-timersperioder – fx lørdag og søndag.

    Nedsættelse af hvileperioden

    Den daglige sammenhængende hvileperiode kan nedsættes fra 11 timers sammenhængende hvile til 8 timers sammenhængende hvile inden for en 24-timersperiode, når du som dyrlæge har rådighedsvagt hjemmefra. Nedsættelsen kan ske 2 gange ugentligt, men ikke på to på hinanden følgende 24-timersperioder – fx lørdag og søndag.

    Du skal have den manglende daglige hviletid på 3 timer senest 3 dage efter den nedsatte hvileperiode.

    Vagter weekend og helligdage

    Under vagter i op til 48 timer (fx fra lørdag kl. 08.00 til mandag kl.08.00) kan de 2 x 11 timers hvileperiode anses for afholdt, hvis du som vagtbærende dyrlæge har holdt 4 x 5,5 timers samlet hvileperiode. Hver 5,5 times hvileperiode skal afholdes samlet.

    Hvileperiodens opsplitning til 4 x 5,5 times samlet hvileperiode under 48 timers vagter kan højst ske 8 gange årligt og kun i weekender og på helligdage.

    Omlæggelse af fridøgn

    Det ugentlige fridøgn kan flyttes under den vagtbærende dyrlæges rådighedstjeneste. Der må højst være 12 døgn mellem 2 fridøgn.

    Skriftlig aftale

    For at opnå dispensation fra hovedreglerne om hviletid skal der indgås en skriftlig aftale mellem den enkelte ansatte dyrlæge og praksisejer. Mundtlige aftaler er ikke gyldige.

    Der kan ikke samtidigt indgås aftale om både nedsættelse og udskydelse af hviletiden.

    Aftaler om vagter i weekender og på helligdage samt omlægning af hviledøgn kan dog frit kombineres med aftaler om nedsættelse og udskydelse af hviletiden.

Er du i tvivl om reglerne om arbejdstid, kan du altid kontakte ADO på telefon 3871 0888 eller mail ddd@ddd.dk.